Fedmeoperation: Lailas historie

Hejsa Mit navn er Laila P, jeg er 40 år ung og fik Gastric Bypass i Belgien den 24. Okt. 2008.

Alt i alt har jeg tabt mig 107 kg. Siden jeg toppede med vægten 170 kg. Tilbage i 1999. Jeg fik i 1999 operation Gastic Banding på Aalborg sygehus. Den hjalp mig af med ca. 30 kg. Men derefter begyndte jeg at tage på igen  Jeg var tit i kontakt med Aalborg sygehus for at fortælle at min operation ikke virkede, kom til kontrol men fik altid at vide at den virkede upåklageligt? Selvom de kunne se min vægt steg.

Jeg prøvede at få den lavet om til Gastric Bypass fedmeoperation men det ville de ikke, for lægerne i Aalborg var de sikker på jeg max ville tabe mig 10 til 15 kg. L

Jeg blev Faktisk enig med mig selv om, at sådan skulle jeg nok bare se ud. Og jeg fejlede jo heller ikke noget, mit blodtryk var fint, jeg døjede ikke med ryg, ben eller noget andet, jeg var bare fed. Så jeg skulle nok bare lære at leve med at se sådan ud som jeg gjorde, eller håbe på at min operation ville begynde at virke igen.

health photo

Sådan gik tiden, men så skete der det tilbage i 2007 at jeg mistede min mand og børnenes far til kræften. Det var en utrolig hård tid mig og ungerne(Didde på 15 år, Mikkel på 14) var igennem, men vi var utrolig gode til at snakke om tabet. Men en dag ca. 6 måneder efter tabet, gik min datter som ellers havde været så stærk igennem hele forløbet, ned med flaget L jeg tog med hende til Psykolog, og huha det var nok det værste jeg nogen siden har oplevet i mit liv. Godt nok var hun ked af tabet af sin far, men den frygt hun og hendes lillebror gik med, at de var bange for at miste mig deres mor, det var forfærdelig at høre. Aldrig har jeg grædt så meget som da det gik op for mig, og den frygt skulle de 2 børn bare ikke gå med.

Jeg gik hjem og undersøgte på nettet, hvad sådan en operation ville koste, ja det var godt nok mange penge, tror den billigste kostede 120.000 kr. i Danmark. Hvis ikke man var deprimeret så blev man det godt nok for hvor skulle jeg dog finde så mange penge henne? Så helt tilfældigt var jeg en lørdag aften på Face book, og ude til højre, dukkede der pludselig en reklame op, hvor der stod: billige fedmeoperationer. Mig ind på den side, som viste sig at være Kirurgirejsers. Jeg læste frem og tilbage hvordan og hvorledes det hele skulle forløbe, det eneste der ikke stod noget om var, om det nu også kunne lade sig gøre når man i forvejen havde Gastric Bandingen.

Jeg kaldte på ungerne og min nye kæreste (Keld), og fortalte dem om det jeg havde fundet på nettet, og vi snakkede frem og tilbage, for det var jo et stort spring, først at få endnu en operation, for vi ved jo alle at operationer ikke er helt ufarlige, og især ikke når man er overvægtig, og på daværende tidspunkt sagde min vægt altså 140 kg. L men operationen foregik altså i Belgien, men der var den fordel at operationen jo var næsten 30.000 kr. billigere end i Danmark, også var der jo også det spørgsmål om de kunne operere mig når jeg nu havde den anden. Men jeg sendte en mail til El-kher og spurgte, også var det jo bare vente på svar.

Allerede mandag formiddag kl. 10 ringede min mobil på arbejde J og det var El-Kher der var i røret, og vi fik os en lang samtale ang. Operationen og han sagde det ikke var noget problem at få operationen. Spørg lige om ikke jeg blev glad J El-Kher sagde at han havde sendt nogle papir til min mail, som jeg bare skulle udfylde og sende retur, bestille tid ved lægen til forundersøgelse, også var jeg og min kæreste klar til at komme til Belgien, inden for den næste 3 uger for han havde krydset mig af til at skulle med det næste hold. Jeg valgte at tage min Keld med som støtte.

Derefter gik tiden bare stærkt, ungerne var glade og alligevel bange, men vi fik os en rigtig lang snak, og jeg lovede dem at jeg 100 % ville komme tilbage til dem, nu da jeg jo var den eneste de havde tilbage.

Ikke nok med at jeg havde taget springet til operation, så skulle jeg også ud at flyve for første gang i mit liv. Huha huha I aner ikke hvor mange gange jeg drømte om hvordan pokker skulle min fe.. bagdel komme ned i et flysæde, og kunne selen nå, ja det var nok min største bekymring prøv og tænk hvis ikke jeg kunne komme med flyet pga. min overvægt, jeg tænkte slet ikke over at der var flere i min størrelse der tit havde fløjet, nej jeg var sikker på at jeg ville stå i Aalborg lufthavn og blive nægtet adgang til flyet fordi jeg var for fed. Alle prøvede at fortælle mig at jeg var helt forkert på den, at jeg sagtens kunne sidde i sæderne og jeg sagtens kunne spænde selen ellers havde de en forlænger de kunne sætte i enden. Og til sidst fik mine venner mig overtalt til at jeg sagtens kunne komme med flyet.

Dagene gik utrolig hurtigt, også fordi der pludselig var så mange ting der skulle ordnes inden afrejsen. Jeg fik kontakt med andre der skulle derned via Kirurgirejsers hjemmeside i deres debatforum, og det var utrolig dejligt at man kunne skrive med andre som skulle med derned. Så kom endelig dagen hvor vi (Keld og jeg) skulle af sted, vi måtte desværre tage flyet til KBH. dagen før fordi der ikke var flere pladser fra Billund, og overnatte på et hotel i København for vi skulle jo møde kl. meget tidligt om morgenen i lufthavnen.

Og jo jeg kunne jo sagtens være i sæderne og jeg kunne sagtens passe selen. Vi mødtes med El-Kher og de andre der skulle med fra KBH, og hvor var det skønt at få sat ansigt på dem man havde skrevet med på debatforum J

Turen til Brügge gik rigtig fint, vi blev indlogeret på et lille lækkert hotel, også skulle vi ud og have det sidste ”rigtige” måltid mad, og med ”rigtige” mener jeg portion størrelsen, for vi viste jo alle at vi aldrig ville komme til at spise en alm. Portion mad efter operation, og det snakkede vi rigtig meget om den aften.

Næste morgen blev vi kørt ind på hospitalet, blev indlagt på forskellige stuer, også var det ellers bare vente på at det blev ens tur til at skulle under kniven. Efter operationen havde jeg ondt, men ikke mere end hvad man kan forvente efter en operation. Men det bedste var da jeg kunne ringe hjem til ungerne og fortælle at alt var gået godt. Operationen havde taget lidt længere tid end de andres, men jeg havde jo også en gammel operation der lige skulle fjernes først, men det lykkedes også.

Jeg glemmer aldrig nogen sinde det første måltid efter operation L ind kom sygeplejersken med en tallerken med låg, og da jeg løftede låget lå der 3 små klatter af et eller andet moset mad he he, jeg mener den ene klat var kartoffelmos, den anden var mosset grøntsager og den sidste fisk L og fisk er ikke lige min stærke side, så det var ikke ret meget af det mad der kom ned, men til dessert var der en yoghurt J og den gled ned med velbehag.

Dagen efter blev vi udskrevet og kørt tilbage til hotellet, hvor vi skulle overnatte til dagen efter, hvor vi skulle hjem til dejlige Danmark, ikke fordi jeg er sikker på der er smukt i Brügge, men jeg skulle hjem og det kunne ikke gå stærkt nok.

Den sidste aften var vi igen ude at spise, hvor vi jo skulle nyde vores første ”rigtige” måltid mad efter operation. Vi var nogle der fik tomatsupper, og nogle fik omelet. Og det gik forbavsende godt med at spise, vi var alle mere eller mindre overrasket over hvor lidt vi faktisk kunne spise også blive mætte, men hvor var det dog en fryd J jeg kan huske jeg sad og tænkte på at det næsten ikke kunne passe man ikke kunne få mere ned, men jeg var jo ikke den eneste der ikke kunne spise ret meget, men jeg var sikker på at det i hvert fald ville blive en stor omvæltning, at man skal vænne sig til at man ikke kan spise ret meget. Men endelig kom jeg hjem til Danmark og ungerne, det var fantastisk at komme hjem, og nu skulle man til at leve et helt nyt liv, ikke med nyt mad, men med meget mindre portioner.

De første par dage efter operationen skulle vi spise ”let” mad altså mosset mad, men jeg savnede simpelthen en rugbrødsmad med leverpostej, så jeg tror det var 4 eller 5 dagen der smurte jeg mig en halv skive rugbrød med leverpostej og agurk, I drømmer ikke om hvor stor en fryd det var at få det i munden.

I tiden efter operation gik vægten stille og roligt ned af. Hele vejen igennem har jeg spist ganske alm. Mad bare ikke ret meget.

 Jeg har et par veninder som er blevet opereret i Danmark, og de fik udleveret slankeopskrifter som de skulle leve efter. Hvorfor ????? hallo man kan ikke spise ret meget hvorfor skal man så spise sig mæt i grønsager eller salater??? nej nej, jeg ville spise det jeg havde lyst til.

Så hele vejen igennem har jeg bare spist det jeg har lyst til. I starten der gemte jeg det bedste til sidst, men når jeg så kom til det bedste, ja så kunne jeg ikke spise mere, hvor surt er det lige at sidde der og kigge på det man har allermest lyst til, men ikke kan spise. Det tog faktisk meget lang tid for mig at finde af at mine øjne faktisk kunne spise mere end min mave. J

Det der har været min største kamp efter operationen, er at lære at mine øjne kan spise mere end min mave. Vi tager på restaurant som alle andre mennesker, og jeg bestiller min egen mad, selvom folk syntes det er spild af penge, for med den smule jeg skal have så kan jeg ligeså godt tage af de andres tallerkner. Men hvor fedt er det lige og sidde og tage mad fra de andre? Nej den følelse jeg får når jeg er færdig med at spise, den er der ingen der skal tage fra mig. Jeg syntes det er så fedt at levne, jeg tænker altid på når jeg er færdig med at spise: nøj kunne jeg godt nok blive mæt af den smule? Også tænker jeg på alle de gange hvor vi har været på restaurant og folk har kigget på mig og tænkt ”skulle hun ikke hellere have taget noget salat, eller spist nogle af de grøntsager, eller i det hele taget bare levnet lidt i stedet for at spise det hele.

Nu den dag i dag har jeg tabt 107 kg. Alt i alt og 77 kg. Efter operationen i Belgien. Nu kigger folk ikke længere efter mig når jeg går på gaden og spiser en is eller sidder på restaurant og spiser, fordi jeg var fed, men nu fordi jeg ligner jer andre.

Ja, man kan nærmest kalde min historie for den ”Grimme ælling” som nu er blevet til en smuk svane. For sådan føler jeg mig. Det jeg gerne vil med at fortælle min historie er: Spis gangske almindelig mad efter operationen, i skal nok tabe jer alligevel, selvom vi spiser flæskesteg, stegt flæsk eller hvad pokker det er, for vi optager ikke ret meget af den mad vi spiser, så hvorfor snyde os selv for den gode mad der laves.

Er der nogle der har spørgsmål så er i meget velkommen til at kontakte mig, på telefon eller mail. Eller alternativt kan i ringe/skrive til KirurgiRejser.dk som hjalp mig på min fedmeoperation-rejse.

Med venlig hilsen,
Laila P.